NYHEDER
· Nyt Durst produktionsudstyr til Vangsgaard A/S
· Åbent hus oversteg forventningerne
· Nyt Produktkatalog
· Nyt agentur hos CC&CO Sign & Digital
· Mimaki JV34-260 super wide format printer
· Durst Omega 1 UV hybrid printer
· Tilmelding til Sign News nyhedsbrev
 
Nyt Durst produktionsudstyr til Vangsgaard A/S
I slutningen af august måned 2011 blev der lagt sidste hånd på installationen af en Durst Rho750S Presto med CMYK Lc Lm + White med 205 cm max printbredde og uendelig i længderetningen og op til 40 mm medie tykkelse hos Vangsgaard A/S. Forud for dette var gået mange samtaler omkring behovet for flatbed print, formater, type af printer, printhastigheder osv. inden valget faldt på Durst.

Det var nok ikke uden betydning for beslutningen at man i forvejen havde en Durst Rho351 R/R printer i produktionen, som man havde positive erfaringer med i relation til kvalitet, hastighed og pålidelighed.

Vangsgaards ilddåb med direkte print på plader
Omkring installationstidspunktet i august, var der VM i cykling i og omkring København. Vangsgaard var involveret i at levere bandereklamer til denne begivenhed – det drejede sig om ca.1500 meter bander i plader med direkte print. Dette var ilddåben for maskinen, og ikke mindst for operatørerne af maskinen. De fik virkelig syn for sagen, når det drejer sig om direkte print på pladematerialer. Det var lige på og hårdt og man fik løst opgaven med et meget tilfredsstillende resultat. Ikke mindst var printhastigheden på det pågældende job en positiv oplevelse, med et faktisk output på ca. 70 m2/t. var det blevet en overkommelig opgave. Det skal ses i lyset af, at den pågældende model Rho750S Presto har en ydelse på op til 100m2/t i Draft mode.

Den samme model findes i både Basic og HS version med ydelser op til hhv. 50 og 180 m2/t i Draft mode.

Rho 750S printer på hele viften af rullemedier
Maskinen er en ”hybrid” printer, dvs. at den også kan printe på hele viften af rullemedier som folie, papir, banner materialer osv.
Kan leveres med to versioner af rulleoptioner, hhv. en standard option for afvikling mindre opgave og en Heavy Duty rulle option, som tager op til 200 kg ruller i max 30 cm diameter og 200 cm rulle bredde. 

Hos Vangsgaard valgte man standard R/R optionen, som fint dækker behovet til mindre rulle opgaver, men hvor der ligges vægt på en god opløsning og print kvalitet.     Fordelingen mellem flatbed og rulle opgaver har været fordelt sådan at der 65% af tiden er blevet printet flatbed opgaver, man ser her helt klart en stigende tendens på de flade opgaver, og 35% af tiden har været almindelige rulle opgaver.

White optionen reducerer ikke printhastighed
”White Under” optionen har man foreløbig også været glade for. Den har overvejende været anvendt i forbindelse med tekster og effekter på mørk bund.

Der har ikke endnu været kørt backlit opgaver hvor White optionen har ligget som bund på transperante materialer. I denne forbindelse er det værd at bemærke, at White optionen ikke reducere printhastighed på maskinen, så man skal ikke holde sig tilbage her, når der er ønsker om hvid print.

Samlet set udtaler Mette Lillemose – Digitalprintleder hos Vangsgaard – at de sidste måneder med Durst Rho750S har været en god og positiv oplevelse, ikke mindst når det drejer sig om direkte print på pladematerialer.